Vedtægter for  Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes (DSBD)

 

§ 1:                 Gruppens navn er Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes – forkortet DSBD.

Gruppens formål er at fremme omsorg for børn og unge med diabetes mellitus i Danmark, ved

1: at fremme forskning.

2: at øge kvaliteten af behandlingen.

3: at udbrede viden – indenfor området.

Blandt gruppens opgaver er at etablere et netværk, der dels kan stå for landsdækkende multicenterundersøgelser, og dels danne baggrund for etablering og drift af et dansk register – indenfor børne- og ungdomsdiabetes.

 

§ 2:                Gruppen består af læger og sygeplejersker fra landets pædiatriske afdelingen, Steno Diabetes Center og andre interesserede læger. Det er ønskeligt at alle børneafdelinger er repræsenterede. Det er kun muligt for læger at opstille til valg til bestyrelsen.

 

§ 3:                Gruppens virksomhed ledes af en bestyrelse, som består af 5 medlemmer. Ved valg til bestyrelsen tilstræbes det, at en afdeling højst repræsenteres med 1 person i bestyrelsen. Evt. stillingsskift i bestyrelsesperioden ændrer ikke personens valgbarhed.

Bestyrelsens opgaver er at tilrettelægge gruppens møder med dagsorden – se § 4 og på DSBD´s vegne føre alle forhandlinger, der medfører bindende aftaler med udenforstående. Bestyrelsen er (suppleret med andre) også bestyrelse for DSBD´s register.

Formanden vælges direkte på generalforsamlingen, og bestyrelsen konstituerer sig i øvrigt med næstformand, sekretær og kasserer. Formanden skal være børnelæge.

 

§ 4:                Der afholdes medlemsmøde hvert ½ år. Bestyrelsen tilrettelægger møderne med dagsorden og er ansvarlig for, at der udarbejdes referat fra møderne. Almindelig stemmeflerhed gælder ved afstemning på møderne.

 

§ 5:                Projekter med tilknytning til DSBD kan først påbegyndes efter godkendelse af bestyrelsen. Bestyrelsen bedømmer og tager stilling til indkomne forslag til projekter, helt eller delvist baseret på registerets materiale. I dette arbejde kan bestyrelsen benytte sig af national eller international vurdering af projektets kvalitet. Projekter godkendt af bestyrelsen fremsendes (evt. elektronisk) til samtlige medlemmer, som har 14 dages indsigelsesfrist. Hvis der ikke er indsigelser, kan projektet umiddelbart startes herefter. Enhver indsigelse skal debatteres i bestyrelsen og fremlægges på foreningens hjemmeside. Håndtering af indsigelsen/indsigelserne afhænger af disses indhold. Nogle indsigelser kan let løses ved kontakt med den enkelte afdeling, mens nogle indsigelser kan være så afgørende, at de kræver debat på et medlemsmøde.  Det er dog altid den enkelte afdeling, der bestemmer hvilke projekter man ønsker at deltage i.

                      Projekter med tilknytning til DSBD kan først påbegyndes efter godkendelse af bestyrelsen. Bestyrelsen bedømmer og tager stilling til indkomne forslag til projekter, helt eller delvist baseret på registerets materiale. I dette arbejde kan bestyrelsen benytte sig af national eller international vurdering af projektets kvalitet. Projekter godkendt af bestyrelsen fremsendes (evt. elektronisk) til samtlige medlemmer, som har 14 dages indsigelsesfrist. Hvis der ikke er indsigelser, kan projektet umiddelbart startes herefter. Enhver indsigelse skal debatteres i bestyrelsen og fremlægges på foreningens hjemmeside. Håndtering af indsigelsen/indsigelserne afhænger af disses indhold. Nogle indsigelser kan let løses ved kontakt med den enkelte afdeling, mens nogle indsigelser kan være så afgørende, at de kræver debat på et medlemsmøde.  Det er dog altid den enkelte afdeling, der bestemmer hvilke projekter man ønsker at deltage i.

 

                     Til DSBD er tilknyttet skrivegrupper som på baggrund af data fra registret kan udfærdige artikler om udvalgte emner. Artiklerne skal sikre at der løbende sker en validering og opkvalificering af data i registret. Alle DSBD medlemmer kan deltage i disse skrivegrupper. Der forsøges holdt internatmøder med fokus på formidling af data fra registret.

Dette arbejde skal ikke godkendes som almindelige DSBD projekter, men information om igangværende projekter skal foregå på medlemsmøderne. Der må ikke tages kontakt med den enkelte familie i forbindelse med disse opgørelser.

 

Ved udfærdigelse af Osval opgaver eller speciale opgaver skal der udfærdiges en protokol som kun skal forelægges bestyrelsen. Bestyrelsen skal svare inden for 3 arbejdsuger.

 

 

§ 6:                Kassereren fører regnskab og gør status pr. 31. december hvert år. Regnskabet forelægges generalforsamlingen efter revision ved revisor, valgt i henhold til § 8. Bestyrelsen foreslår kontingent.

 

§ 7:                Stk. 1) Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang årligt i foråret med følgende faste punkter:

                      1: Valg af dirigent.

                      2: Formandens beretning for aktiviteten i DSBD og DSBD´s register.

                      3: Indkomne forslag.

                      4: Forelæggelse af regnskab og forslag til kontingent.

                      5: Valg til bestyrelsen.

                      6: Valg af revisor og revisorsuppleant.

                      7: Evt.

 

Stk. 2) Forslag til generalforsamlingens dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

                     

                      Stk. 3) Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.

 

Stk. 4) Stemmeberettiget ved generalforsamlingen er de medlemmer, der ikke er i restance med kontingent ved generalforsamlingen.

 

§ 8:                Valg i henhold til den ordinære generalforsamlings dagsorden afgøres ved almindelig stemmeflerhed. Forslag til bestyrelsesposter kan fremsættes på generalforsamlingen. Afstemning ved generalforsamlingen skal ske skriftligt, såfremt blot 1 medlem forlanger det. Fraværende medlemmer kan stemme ved fuldmagt under generalforsamlingen. Alle valg gælder for 3 år, og umiddelbart genvalg kan finde sted. (se også § 12). Efterfølgende kan genvalg kun finde sted, såfremt det er nødvendigt for at opnå en bredt sammensat bestyrelse, eller at der ikke findes egnede kandidater.

 

§ 9:                Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af 3 af bestyrelsens medlemmer med 14 dages varsel. Hvis ¼ af medlemmerne kræver det, skal bestyrelsen foranledige indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling senest 1 måned efter det stillede krav, ligeledes med 14 dages varsel.

 

§ 10:              Ændringer i vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling. Forslag til vedtægtsændringer udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelsen til generalforsamlingen. Til vedtagelse af et ændringsforslag kræves, at mindst 1/4 af de stemmeberettigede medlemmer afgiver stemme (evt. ved fuldmagt). Hvis ændringsforslaget vedtages, men generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, skal ændringsforslaget fremsættes i uændret form ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor det kan vedtages ved almindelig stemmeflerhed.

 

§ 11:              Beslutning om opløsning af DSBD kan træffes på en generalforsamling og beslutningen træffes efter retningslinierne for vedtægtsændringer. Ved opløsning tilfalder en evt. formue diabetes forskning for børn og unge (administreret af Dansk Pædiatrisk Selskab).

 

§ 12:              Ved det første valg vælges 2 medlemmer (formand og 1 medlem) for 2 år. Også for

disse bestyrelsesmedlemmer kan umiddelbart genvalgt finde sted.

                     

                      Vedtaget ved stiftende generalforsamling i DSBD den 09.06.1995.

                      §1 Revideret ved generalforsamlingen Fredag d. 6. april 2001.        

                      §2,3,5,7,8 er revideret ved generalforsamling den 24. april 2009

                      §5,7 revideret ved generalforsamling den 4. marts 2011